Advokat testamente

Vidste du, at det kan være en god ide at have et testamente, lige meget hvem man er? Det er lige meget, om man er gift med eller uden børn, samlevende eller single. Hos Norden Advokatfirma kan vi hjælpe dig, hvis du skal bruge en advokat testamente.

Er du gift uden børn arver din ægtefælle hele din formue. Har I børn sammen, skal de sammen med ægtefællen, arve mindst 25 procent af din formue, når du dør. Dette kan i nogle tilfælde betyde, at din ægtefælde ikke har råd til at blive boende i jeres hus. Dog kan din ægtefælle sidde i udskiftet bo med fællesbørn. Dette betyder dog, at din partner ikke kan blive gift igen uden af udrede arv til jeres børn. Du kan ændre flere aspekter af dette, hvis du laver et testamente.

Bor du sammen med en partner uden at være gift, vil dine børn arve hele din formue, når du dør. Har du ingen børn, vil dine forældre eller søskende arve. Har du og din partner boet sammen i mere end 2 år, slipper din partner for at betale udvidet boafgift, hvis du laver testamente til fordel for samleveren.

Er du single og bor alene, vil dine børn arve din formue. Har du ingen børn, vil arven gå til dine forældre. Hvis disse er døde, arver dine søskende din formue. Du kan her blandt andet lave et testamente, hvor dine søskende arver en del af din formue, selvom dine forældre er levende.

Advokat testamente – vi hjælper dig med at lave testamente

Der findes flere forskellige former for testamenter. Hos Norden Advokatfirma kan vi hjælpe dig med at lave dem, uanset hvilket du vil have.

Du kan blandt andet lavet et børnetestamente, som giver dig mulighed for at bestemme, hvem der skal have forældremyndigheden over dine mindreårige børn, hvis du går bort. Du kan også lave arven til særeje i et testamente.

Der er to forskellige måder at oprette et testamente. Den ene er notartestamente, hvor du underskriver testamentet for en notar. Notaren er en medarbejder for skifteretten. Det andet er et vidnetestamente, hvor du underskriver testamentet foran to vidner. Disse skal derefter også underskrive testamentet.

Vi arbejder i hele Nordjylland, så har du brug for en advokat testamente, kan du ringe til os på vores hovednummer: 96 24 24 45. Vi står klar til at hjælpe dig.